Drømmen om føl

Hvis du drømmer om at få føl, er der flere ting du skal være opmærksom på:

Det drejer sig nemlig ikke kun om at finde en god hingst. Hvis man ønsker sig et føl efter sin hoppe, skal man ind og se på hvilke gode og dårlige egenskaber har min hoppe. Og hvad drømmer du om af føl og hvad skal den bruges til?

Hvis din hoppe har fx en kort hals, som måske er lavt ansat, er det vigtig ikke at vælge en hingst med kort og lavt ansat hals. men en hingst med mindst en "normal" ansat hals med "normal" til evt lidt længere hals. Har den hoppe lang ryg, skal du se efter en hingst med kort ryg eller mindst en hingst med "normal" ryglængde, har din hoppe en højt ansat hale, skal hingsten ikke også have det osv.

Hvis det er første gang du gerne vil have føl, er det en god ide at tage sin hest med til eksteriør bedømmelse på dyreskue eller til et show. Eller få erfarende hestefolk til at hjælpe dig med at vurdere din hests bygning.

Også management omkring hoppen op til bedækning er vigtigt for at få succes:

Hoppen skal være sund og rask.

Allerede i efteråret før du vil have din hoppe til hingst, skal du forberede dig. Din hoppe skal hverken være for tyk eller for tynd. Hun skal være velfodret med foder af god kvalitet og være dækket ind med vitaminer og mineraler.

Hun skal være under kontrol vedrørende orm. Så det er godt at få undersøgt en gødningsprøve efterår og forår forud for bedækningen.

Det er også en god ide at holde øje med hoppens brunst. Hoppen har en cyklus på ca 21 dage. Og er hestegal ca 5 dage. Nogle hopper har dog kortere eller længer brunst. Det er en god ide at notere din hoppes brunst, hvis du kan se det. Jo flere oplysninger du har til hingsteejeren, jo lettere er det at få hoppen i fol.

Har du en gold hoppe (dvs en hoppe der ikke har føl ved siden) kan det være en god ide ikke at forsøge at i fole den tidig på sæsonen. Det forringer chancerne for drægtighed. men ingen regel uden undtagelse.

Hvis du ikke kan se hoppens brunst, kan det være du kender en som har en hingst eller en hingstet vallak, der kan gøre at din hoppe viser sin brunst. Og er det bare svært at se, er det en god ide at få hoppen afsted til hingste holderen. De fleste avls hingste skal nok hjælpe med at få hoppen i brunst og vise sin brunst.