Wonder Welsh Dylan. Født 9. maj 2021. (Harvest Herakles / Sejlstrups Daimi) Foto: anja.robanke.dk

SALG

 

Vi har lejlighedsvis ponyer til slag og en sjælden gang til udlån.

Dét der kendetegner opdræt fra os, er at ponyerne har været i hænder fra dag ét og er daglig i hænder og altid bliver fodret på stald mindst en gang om dagen med individuelt foder og optimeret med vitaminer og mineraler og andre aktuelle tilskud. Vores fodring er bestemt ikke den billigste. Men vi har 7-9-13 aldrig haft en syg pony igennem næsten 30 år!

Og at vi fravænner føllene sent og gradvist. Vi fravænner tidligst omkring 8 måneder og ofte går føllene med deres mor i deres flok endnu længere tid. Er hoppen fodret ordentligt, er det ikke noget problem for hende. Taber hun sig ved at gå med føllet, var hun allerede for tynd, inden hun folede.
Vi mener det er vigtig for føllets selvstændighed og for at forhindre separations angst senere i ponyens liv. Jeg har gjort mig den erfaring efter jeg har arbejdet i landbruget i 10 år og set hvad de tidligere fravænninger kan gøre ved dyr.

Jeg følger også Stråsøplantages Exmoor ponyflok, hvor det er tydeligt at hoppen går med sit føl og en et års og de større unge ponyer ofte også holder sammen med deres mor. Vi forsøger at tilbyde vores ponyer så naturlige forhold som muligt ud fra de muligheder vi har. Men præger dem på livet som brugs - og familieponyer. 

Alle føl kan ved fravænning: Røres alle steder, strigles, løfte ben, have smed, læsses i hestetrailer, bindes og trækkes med ud på tur.

Jeg bruger positiv og negativ forstærkning via kropssproget og former på den måde ponyen lige fra fødslen. Og arbejder med ponyerne ud fra gensidig tillid og velafbalanceret, fornuftig respekt.

Føllene får foretaget gødningsprøver og får evt derefter ormekur og bliver beskåret hver 6. uge. De får St Hippolyt Fohlengold, følfoder fra de er en uge gammel til de er to år. De bliver løbende præget til et liv som aktiv familie - og alsidig brugs ponyer. De bliver derudover chipmærket og registreret i Seges. Ejerskiftet står vi også for. Og du får et medlemskab i Welsh foreningen i indeværende år.

Unghestene er daglig i hånd og følger ellers bare flokken. Nogle af vore ungheste kommer ud som naturplejere med andre unge heste og nogle voksne ponyer i flokken til at opdrage de unge

Hvis du se noget du godt kan lide, må du altid gerne spørge.

Welsh pony typerne sec A, B, C og D samt Welsh Partbreed er meget populære og der er meget stor og stigende efterspørgsel på dem i disse år, da mange har fået øjnene op for welsh ponyernes alsidighed og skønhed.

Ønsker du dig en welsh pony, er det derfor vigtig, at du er ude i god tid. Og at du kontakter nogle dygtige opdrættere, der kan guide dig videre, for mange af ponyerne når ikke at komme til salg, men bliver solgt via mund til mund.

Der er stort set ingen welsh rideponyer til salg og prisen på dem der er er høj. På trods af det er de hurtig solgt. Har du evnen til selv at uddanne og præge din pony, er det en god investering at købe føl eller unghest og uddanne selv.

Du er altid velkommen til at kontakte os, da vi kender mange opdrættere indenfor alle sektioner og kan hjælpe dig, hvis vi ikke lige har netop din drømme pony eller du søger en anden type Welsh pony end sec A & C, som vi opdrætter. 

Inde på welsh pony foreningens hjemmeside: www.welshponyer.dk kan du lave en gratis køber annonce ved at kontakte vores webmaster: granhoj@mail.tele.dk

Besøgende er altid velkommen efter aftale.

Vi giver kaffe i stalden, holder afstand og har håndsprit.

Kontakt: Mona Løvendahl 26 39 25 36 skriv en sms og jeg ringer tilbage.