MANAGEMENT OPDRÆT

Vores ponyer er i hånd fra dag ét, hvis hoppen tillader det.

Jeg laver "imprint training" kendt fra USA. Dvs at jeg de første to døgn føllet lever, er hos hoppe og føl stort set hele tiden. Jeg berører føllet alle vegne - specielt på hove, benene og ører (som kan være trælse steder for nogle heste at blive rørt på, hvis de ikke lærer det fra små).

Jeg sidder ved siden af føllet, når det sover, løfter ben og "cykler" med føllets ben, når det ligger ned og skubber blidt lidt rundt med det. Og så får de nus og klø og kæl all over!

Følbasserne hilser på forskellige børn og voksne, som kender til ponyer og som ikke kender til ponyer. Så ponyeren er trygge ved alle typer mennesker, uanset hvilken type menneske det er. Det gør, at de små føl, oplever at det er en helt "normal" del af livet. Også at ikke heste mennesker, opfører sig "lidt underligt" De ikke stiller spørgsmålstegn ved det. De husker alt det, de lærer som små, resten af livet.

Vi lægger grime på tidligt, dog uden at trække i dem. Når de er nogle uger gamle, lærer de blidt et træk i grimen og lærer at følge med deres mor rundt på ejendommen, forbi brændestabler, maskiner, springvand, går gennem smalle, mørke passager og går på vores terasse mellem havestole, borde, springvand og blomster krukker.

Også tidligt lærer de at stå bundet i en elastisk snor ved siden af deres mor. Her holder jeg øje med dem hele tiden og hjælper dem, så de ikke bliver forskrækkede, hvis snoren strammer til og de ikke kan løse opgaven selv. Fordi de står i en elastisk snor, lærer de lynhurtig at give efter for et evt tryk. En meget vigtig lære for de små føl, som de også husker resten af deres liv og som de skal bruge resten af deres liv sammen med mennesker, uanset om de er avlsdyr, showponyer, køreponyer, akademiskeponyer eller rideponyer. Kort sagt indenfor AL omgang, skal de bruge den viden.

De små føl får rutinemæssigt ordnet deres hove hver 3 - 6. uge sammen med de andre ponyer.

De bliver læsset med deres mor i hestetrailer og lærer at køre i trailer med deres mor også. Dem vi beholder som ungdyr, kommer ud og køre med andre af flokkens ponyer og kommer ud over til shows også til agility træning, fordi jeg synes det er kanon god træning for dem at hilse på fremmede ponyer og se en masse nyt. Og agility folkene i vores område er særdeles kreative med hensyn til banebygning, så det er super god træning.

Føllene får af og til lidt æblemos i en tom tube ormekur og kun sjældent, vil der være ormekur i. Men det bemærker de knap nok, fordi de gerne vil have æblemosen og forventer det er dét, der kommer.

Kort sagt vi gør vores yderste for at du får en godt præget pony med en god indstilling til tingene og med mod på livet.