Sådan startede det hele.

Vores lille hobby Stutteri Wonder Welsh opstod nærmest ved lidt af et tilfælde.

I sommeren 2018 købte jeg en welsh mountain sec A tre års hoppe, Greenhills Iron Sansa til min søn. Vi købte hende af Hanne Larsen Greenhill Stud. Vi var derudover så heldige at kunne låne en welsh mountain hoppe på 19 år Ysselvliedt´s Shy Laicka i 8 måneder. Hanne advarede mig og sagde de mountain ponyer, kunne være stærkt vanedannende og at der er altid lige plads til én til! - "Sikke noget pjat at sige" tænkte jeg. Men jeg blev klogere.

Sansa var en lige stor nok mundfuld for min søde søn. Hun er en psykisk stærk pony. Og Magnus synes det er synd at sætte sig i naturlig respekt og dermed indgå i ponyflokken. Så det blev mors pony i stedet for. Laicka blev hele familien hurtig glad for. Så efter tre måneder, spurgte jeg forsigtig Hanne om "den der Laicka" måske kunne blive længere end aftalt - og det kunne hun heldigvis.

Laicka folede et rigtig fint hingsteføl, Greenhills Shy Little Lockie hos os d 7. april 2019. Ham blev vi også meget glade for, så ham købte min kæreste Jan. Lockie flyttede senere til Finland i november 2021.

I august 2019 gik jeg og begyndte at drømme om welsh pony af cob typen sec C, efter jeg til welshforeningens kåring, mødte en skøn palomino hoppe Cargarsar Silver Lady ejet af Camilla Pedersen, Svendborg. Min gode , gamle Quarter Horse var ved at komme op i årene i en alder af 25 år. Og hans syn var ikke længere så godt. Så jeg begyndte tænke på hvilken pony, der skulle være min kommende ridepony.

Ved et tilfælde så jeg en meget smuk, sort Synod sec C hoppe til salg i december 2019. Jeg kom spontant til at ringe på salgsannoncen, helt uden at tænke mig om. Det var lige en pony for mig - og Jan var, til min store overraskelse, heldigvis straks med på idéen og nogle dage efter, var vi i Haslev for at hente Synod Rose Betsy. Betsy var opgivet dressurpony, dét fungerede hun ikke med og vi købte hende til avl og show.

Det passede jo fint, så kunne vi opdrætte vores egen ride pony til mig. Jeg havde jo "Bøffen" at ride på. Betsy er importeret af Mie Ann Christiansen, Stutteri Chopin og i forbindelse med køb af Betsy, kom vi i kontakt med hinanden.

Min elskede Henry/ Bøffen/ Eyema Doc Two blev i februar 2020 gammel og træt og tabte sig 72 kg ud af 492 kg på få uger. Den sidste uge, er han også meget fjern og havde måske haft en hjerneblødning. Og det endte med at min veninde, Charlotte (som har haft Henry i 7 år) og jeg må se i øjnene, at det er tid at sige farvel til vores elskede, gamle ven. Det gjorde vi sammen d 18. februar 2020. De første uger efter aflivningen, var en meget svær tid for os begge. Og vi savner ham stadig begge to og kan også stadig godt fælde en tåre sammen og hver for sig over vores tab.

Men Charlotte og jeg fandt hinanden gennem Henry. Og det er vi evige taknemmelige over! Og vi har en MASSE gode minder om Henry. For han var "hesten" i vores liv og vi får aldrig en så smuk sjæl mere, som den han havde. Vi synes ogs begge to han havde en helt speciel dejlig duft... Ære være hans evige minde.

Pludselig en dag, havde vi forespørgelser på ponyer efter min aktivitet på de sociale medier om ponyerne. Derefter går nogle måneder efter den første forespørgsel og Jan synes, vi skal have en sec C hoppe mere, efter Henry var gået bort.

Jan var blevet ret betaget af smukke Betsy. I dét øjeblik han så hende i øjnene, og så hendes galop i ridehuset, var han blevet C ér mand! Jeg synes egentlig ikke, vi skulle have flere ponyer. Men blev lidt mere mør, fordi jeg har en bygningsfejl i lænden, samt en hofte bækken skade, der gør at jeg har rigtig godt af at ride. Min krop trængte til, at jeg red igen. Så jeg begynder at kigge, men kan ikke rigtig finde nogen rigtig, lækker to års sec C pony hopper til salg.

Jeg ville helt sikkert have en to års hoppe, som jeg kunne gå og kigge på og lære den at kende i et års tid, inden tilridning. Ligesom Henry, som jeg købte som 1 1/2 års. Jeg red forøvrigt på hans mor, da han var føl, så jeg har altid kendt ham.

Importere vil vi bestemt ikke, fordi jeg vil vide en masse om ponyens baggrund. Og jeg vil have lov til at mærke ponyen og se den i øjnene selv og tænke mig om og mærke efter... og sove på det... Og evt hilse igen...

En dag skriver Mie fra Stutteri Chopin og jeg om hvordan det går med Betsy. Og i den forbindelse går jeg ind på Mies hjemmeside. Der er ikke noget til salg!

Men jeg går videre ind og kigger på ungdyr. Dér står hun! Dejlig og brun, som Henry - Man siger: En god pony ingen speciel farve har! Så plejer jeg at tilføje lidt tørt: "Nej, men det gør altså ikke noget den er BRUN!!!" Hun hedder Chopins Malibu og havde lige 8 dage før, jeg snakkede med Mie, fået en hel lillesøster. Derfor kunne Mie lige akkurat godt overtales til at sælge Malibu til os, efter lidt betænknings tid. Fantastisk!

Sådan startede det hele.

Og så kom Fjordglimt Golden Vickse til i august 2020 mere om hende på hendes side og vi lånte smukke Sejlstrups Daimi i 2021...