Sådan startede det hele.

Vores lille hobby Stutteri Wonder Welsh opstod nærmest ved lidt af et tilfælde.

I sommeren 2018 købte jeg en welsh mountain sec A tre års hoppe, Greenhills Iron Sansa til min søn. Vi købte hende af Hanne Larsen Greenhill Stud. Vi var derudover så heldige at kunne låne en welsh mountain hoppe på 19 år Ysselvliedt´s Shy Laicka i 8 måneder. Hanne advarede mig og sagde de mountain ponyer, kunne være stærkt vanedannende og at der er altid lige plads til én til! - "Sikke noget pjat at sige" tænkte jeg. Men jeg blev klogere.

Sansa var en lige stor nok mundfuld for min søde søn. Hun er en psykisk stærk pony og så er hun følsom på samme tid. Det er en svær kombi, selv for mig i mogle situationer, da hun var helt ung og havde en del dominans - og panik adfærd. Magnus synes, det var synd at sætte sig i naturlig respekt og dermed indgå i ponyflokken. Det gjorde så at Magnus ikke blev hestemand. Jeg kunne ikke finde på noget, der kunne motivere ham. Tro mig jeg har forsøgt! Så Sansa blev mors pony i stedet for. Laicka blev hele familien hurtig glad for. Så efter tre måneder, spurgte jeg forsigtig Hanne om "den der Laicka" måske kunne blive længere end aftalt - og det kunne hun heldigvis!

Laicka folede et rigtig fint hingsteføl, Greenhills Shy Little Lockie hos os d 7. april 2019. Ham blev vi også meget glade for, så ham købte vi. Lockie flyttede senere til Finland i november 2021.

I august 2019 gik jeg og begyndte at drømme om welsh pony af cob typen sec C, efter jeg til welshforeningens kåring på Fyn, mødte en skøn palomino hoppe: Cargarsar Silver Lady ejet af Camilla Pedersen, Svendborg. Camilla og Tom fremviste Lady og hendes føl ved siden, meget flot frem. Min gode , gamle Quarter Horse var ved at komme op i årene i en alder af 25 år. Og hans syn var ikke længere så godt. Så jeg begyndte tænke på hvilken pony, der skulle være min kommende ridepony.

Ved et tilfælde så jeg en meget smuk, sort Synod sec C hoppe til salg i december 2019. Jeg kom spontant til at ringe på salgsannoncen, helt uden at tænke mig om. Det var lige en pony for mig - min partner var, til min store overraskelse, heldigvis straks med på idéen og nogle dage efter, var vi i Haslev for at hente Synod Rose Betsy. Betsy var opgivet dressurpony, dét fungerede hun ikke med og vi købte hende til avl og show.

Betsy var en helt fantastisk pony med et hjerte af guld. Desværre viste det sig at hun havde en fremskreden tandsygdom, som højst sansynlig opstår i fostertilstand, når der ikke er de korrekt afstemte mineraler til at lave tænder og knogler af. Så hun blev aflivet i januar 2023. Helsigvis har vi Brianna efter Betsy og hun er blevet fodret af mig og har desuden fået Fohlengold fra hun var få uger gammel, så jeg ved hun har fået de bedste betingelser for at lave en god stærk krop og tænder. Og hun trives og har det godt.

Det passede jo fint, så kunne vi opdrætte vores egen ride pony til mig. Jeg havde jo "Bøffen" at ride på. Betsy er importeret af Mie Ann Christiansen, Stutteri Chopin og i forbindelse med køb af Betsy, kom vi i kontakt med hinanden.

Min elskede Henry/ Bøffen/ Eyema Doc Two blev i februar 2020 gammel og træt og tabte sig 72 kg ud af 492 kg på få måneder. Den sidste uge, var han også meget fjern og havde måske haft en hjerneblødning. Og det endte med at min veninde, Charlotte (som har haft Henry i 7 år) og jeg må se i øjnene, at det er tid at sige farvel til vores elskede, gamle ven. Det gjorde vi sammen d 18. februar 2020. De første uger efter aflivningen, var en meget svær tid for os begge. Og vi savner ham stadig begge to og kan også stadig godt fælde en tåre sammen over vores tab. 

Men Charlotte og jeg fandt hinanden gennem Henry. Og det er vi evige taknemmelige over! Og vi har en MASSE gode minder om Henry. For han var "hesten" i vores liv og vi får aldrig en så smuk sjæl, som den han havde. Vi synes også begge to han havde en helt speciel dejlig duft... Sjovt, ikke? Ære være hans evige minde.

Pludselig en dag, havde vi forespørgelser på ponyer efter min aktivitet på de sociale medier om ponyerne. Derefter går nogle måneder efter den første forespørgsel og min partner synes, vi skal have en sec C hoppe mere, efter Henry var gået bort.

Min partner var blevet ret betaget af smukke Betsy. I dét øjeblik han så hende i øjnene, og så hendes galop i ridehuset, var han blevet C ér mand! Jeg synes egentlig ikke, vi skulle have flere ponyer. Men blev lidt mere mør, fordi jeg har en bygningsfejl i lænden, samt en hofte bækken skade, der gør at jeg har rigtig godt af at ride. Min krop trængte til, at jeg red igen. Så jeg begynder at kigge, men kan ikke rigtig finde nogen rigtig, lækker to års sec C pony hopper til salg.

Jeg ville helt sikkert have en to års hoppe, som jeg kunne gå og kigge på og lære den at kende i et års tid, inden tilridning. Ligesom Henry, som jeg købte som 1 1/2 års. Jeg red forøvrigt på hans mor, da han var føl, så jeg har altid kendt ham.

Importere vil vi bestemt ikke, fordi jeg vil vide en masse om ponyens baggrund. Og jeg vil have lov til at mærke ponyen og se den i øjnene selv og tænke mig om og mærke efter... og sove på det... Og evt hilse igen...

En dag skriver Mie fra Stutteri Chopin og jeg om hvordan det går med Betsy. Og i den forbindelse går jeg ind på Mies hjemmeside. Der er ikke noget til salg!

Men jeg går videre ind og kigger på ungdyr. Dér står hun! Dejlig og brun, som Henry - Man siger: En god pony ingen speciel farve har! Så plejer jeg at tilføje lidt tørt: "Nej, men det gør altså ikke noget den er BRUN!!!" Hun hedder Chopins Malibu og havde lige 8 dage før, jeg snakkede med Mie, fået en hel lillesøster. Derfor kunne Mie lige akkurat godt overtales til at sælge Malibu til os, efter lidt betænknings tid. Fantastisk!

Og i august 2020 kom Fjordglimt Golden Vickse til. En stærk, smuk buckskin farvet hoppe med fire sokker og blis.

Sådan startede det hele.